Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
ring til Unilite
  • Runde ovenlys

    – ovenlys behøver ikke være så firkantet


    Unilites runde ovenlys er ovenlys på en moderne og mere kunstnerisk måde. De runde ovenlys giver, ud over et fantastisk dagslys, også mulighed for at designe dit rum mindre firkantet – og bryde de typiske stringente og skarpkantede dimensioner i det typiske moderne byggeri. 

    Runde ovenlys findes til alle typer af byggerier – om det er et klassisk tagpap tag eller sedum du har projekteret, så kan de runde lys anvendes De runde ovenlys fås fra 1- til 5-lags og kan opfylde de gængse krav fra bygningsreglementer og retningslinjer.

    De runde ovenlys er fremstillet af akryl, som er et termoplastisk, vejrbestandigt materiale – men laves også med en slagfast yderskal i polycarbonat. 

    Som resten af vores ovenlysserier, så kan Unilites runde ovenlys leveres både som faste ovenlys eller som oplukkelige. Og skulle ønsket være komfort- eller brandopluk, så finder vi også en løsning med vores runde ovenlys – tag os meget gerne med på råd, allerede når projektet er på tegnebrættet.

  • Runde ovenlys

    Kontakt os gerne for rådgivning, så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til dit projekt:

    Tlf: 7675 2600
    E-mail: 
    info@unilite.dk

     

  • Meget lys eller lidt lys?

    Skal der lys ind i lokalet, men uden at blænde, så kan Unilite Runde Ovenlys også leveres med opale acrylskaller, hermed lukkes lyset ind, men mere diffust end med de klare akrylskaller. Dette diffuse lys kan være en fordel, hvis man vurderer, at solstråler kan komme til at genere i f.eks. skærme eller blanke overflader.


    Fra firkantede til runde lysninger

    Med runde ovenlys kan lysninger blive en udfordring. Her kan vi også hjælpe. Til Unilites runde ovenlys kan der leveres hvide, runde plastskakte i højder fra 10 - 100 cm, med mulighed for forlængelse – så skulle det være muligt at komme igennem selv det tykkeste lag isolering eller nedhængt loft – og så får du dagslyset med hele vejen ned.

  • Du kan ringe og skrive til os lige her:

    Tlf: +45 7675 2600
    E-mail: info@unilite.dk

  •  
    Karm

    Til Unilites runde ovenlys leveres karme i højderne 15, 30 og 50 cm. Karmene er lavet som 2-lags-PVC med fyld af PE-isolering og forsynet med en 15 cm bred flange.

    Taghullet skal være 20 cm større end lysmålet – se tegning og spørg endelig, hvis vi kan være behjælpelige.

     

    Vedligeholdelse

    Unilites runde ovenlys er lavet af akryl og PVC – og kræver som udgangspunkt ikke megen vedligehold. Det rengøres med varmt vand og sæbe 2 gange årligt. Ved fedtet snavs kan vandet tilsættes soda, men anvend aldrig organiske opløsningsmidler.

  • Download datablad

    Datablad - Unilite Runde ovenlys

     

ring til Unilite

Accepter cookies

Denne side benytter cookies til at vise brugen af hjemmesiden og for at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Du kan altid slette gemte cookies under avancerede indstillinger i din browser.

Accepter ingen cookies  |  Accepter alle cookies

Læs mere her