Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
ring til Unilite
  • PC-ovenlysbånd

    Når standardlængder ikke rækker – så er vi branchens bedste til at fremtrylle den specialløsning du har behov for – ovenlys i endeløse baner

     

    Unilites PC-lysbånd er vores klassiske PC ovenlys, i præcis den længde du har behov for, når standardmålene ikke rækker. Om projektet kræver et ovenlys på 5, 20 eller 50 meter, så kan vores PC-lysbånd være løsningen, der klarer din udfordring.

    Alle løsningerne der er mulige for vores PC ovenlys er også mulige for vores PC-lysbånd. Så om det er dagslys, brand-, røg- eller komfortventilation, du har behov for, så kan lysbåndende benyttes til formålet. Hvert enkelt oplukkeligt felt bygges ind i ovenlyset og kan variere i størrelse efter dit projekt, og hele længden kan bestå af et fast ovenlys, flere oplukkelige felter eller måske kun et enkelt.


    Dansk design og dansk produktion

    Ovenlysbåndene tegnes og produceres på vores fabrik ved Hobro, hvor vores teknikere i samarbejde med dig tegner og designer, præcis det lysbånd du har behov for. Her tegnes der med fokus på smigskæring af karme, højde af karme, placering af opluk i forhold til spær og ikke mindst totalt længden af det færdige ovenlys. På den måde sikre vi, at ovenlyset passer når det kranes på plads på taget.

    Skulle dit lysbånd være for langt til én transport, så vil karmen være delt ved levering, og skal samles inden det kranes op på tag. Det betyder også, at ingen længde er for lang, for skulle ovenlyset fylde mere end én lastbil, så må vi jo bare have en lastbil mere afsted.

    Lyspanelernes kupler er hvælvede eller rytterformede og produceres i tykkelser efter dit behov i 10,16 eller 20 mm thermoplastisk, vejrbestandigt acrylcoated polycarbonat (PC). Og kræver dit projekt endnu bedre u-værdi eller isolering, så kan vi tilbyde at montere polycarbonat ind i ovenlyset vandret (PC+) og dermed sikre at ovenlyset opfylder alle nødvendige krav og retningslinjer.

    Polycarbonaten, der anvendes, har en ekstrem stor slagstyrke og vejrbestandighed. Ydersiden beskytter effektivt mod nedbrydende UV-stråler og forlænger ovenlysets levetid.

    Ovenlysene er indfattet i ekstruderede aluminiumprofiler, og understøttet med laminerede limtræsbuer eller spær pr. 1,26 m

  • PC-ovenlysbånd

    Alle længder er mulige
    – ingen opgave for stor

  • Montage

    Hvis du ikke selv har mulighed for, eller ønsker, at samle og montere PC-lysbåndene, så kan vores montører hjælpe. Vi kommer i hele landet og i alle højder – ring til os og lad os hjælpe dig, også med montagen.
     

    Vedligehold

    Vi anbefaler, at PC-lysbåndene rengøres mindst hvert andet år. Dette kan gøre ved at skylle ovenlysene med rent vand og afvaske med sæbevand – ved fedtet snavs kan sæbevandet tilsættes soda. Der må aldrig anvendes organiske opløsningsmidler.

    Er ovenlysene forsynet med oplukkemekanismer bør du foretage kontrol og justering for fortsat at sikre god funktion, minimum en gang om året – ligesom bevægelige dele også bør holdes let indsmurte.

    Skruer til beslag kontrolleres for fastspænding og det kontrolleres at drænhuller ikke er tilstoppede, at tætningsgummilister har tætte hjørnesamlinger og at alulister sidder korrekt.

    Benytter du Unilites PC-ovenlys til røg- eller brandventilation, skal systemet have et årligt serviceeftersyn af en autoriseret ABV-installatør – også her kan vi hjælpe dig, kontakt os for yderligere information.

     

    Har du spørgsmål, brug for hjælp til eller gennemgang af dit projekt, så er vi altid klar til at hjælpe dig. Sammen finder vi den rigtige løsning til hvert enkelt af dine ovenlysprojekter.
  •  

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Du kan ringe og skrive til os lige her:

    Tlf: +45 7675 2600
    E-mail: info@unilite.dk

  •  

    Trækarme tilpasset dit behov

    Karmen til PC-ovenlysene leveres typisk som en 53 mm isoleret karm, men kan efter ønske også leveres uisoleret, som limtræskarme eller med bedre isolering for højere u-værdi. Hver enkelt opgave er unik, og derfor laves dine karme specifikt til din ordre, så højde og udformning af karm passer til det tag, du skal arbejde på.

     

    Hver opgave er speciel – kontakt os gerne for rådgivning, så finder vi sammen den løsning, der passer bedst til dit projekt.
  • Download datablad

    Datablad - Unilite Ovenlysbånd

     

ring til Unilite

Accepter cookies

Denne side benytter cookies til at vise brugen af hjemmesiden og for at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Du kan altid slette gemte cookies under avancerede indstillinger i din browser.

Accepter ingen cookies  |  Accepter alle cookies

Læs mere her